Om Jacques Brel
Navnet Brel er uløseligt forbundet med den franske chanson, men faktisk var han belgier. Født og opvokset i Flandern i en katolsk direktørfamilie, hvor "...min far mest tænkte på at tjene penge, og min mor tilbragte sin tid mellem messer og velgørenhedsbasarer". Et trist barndomsmiljø der senere skulle sætte sig tydelige spor på hans kunstneriske løbebane. Satiren over religiøst hykleri og småborgerlig konformitet blev et af Brel's yndlingstemaer.
I 1953, 24 år gammel, forlader han Belgien med sin guitar under armen for at søge lykken i Paris. Ikke alle er lige begejstrede. En kritiker indleder således sin anmeldelse med ordene: "Hvad monsieur Brel angår, vil vi blot minde om, at der går mange udmærkede tog tilbage til Bruxelles!".
De intense sange og bratte stemningsskift mellem bidende ironi og hudløs poesi vækker dog en vis opsigt, og i 1959 indspiller Brel sin legendariske "Ne Me Quitte Pas". En sang om den umulige kærlighed, som han kommer til at skrive mange af. Oftest med manden i rollen som den naive sjæl, der gang på gang svigtes i sine drømme. Og alligevel er troen på l'amour den røde tråd, der binder det hele sammen...
I mellemtiden har han sluppet guitaren og fået sit eget orkester. Hver sang bliver nu en medrivende fortælling, hvor Brel foruden stemmen bruger hænder, arme, ben - ja hele kroppen som instrument. Han synger ikke sine sange, han lever dem. Og griber sine tilhørere om hjertet med en chaplinsk blanding af komik og smerte. Den kejtede flamske troubadur får omsider sit store gennembrud og turnerer de følgende år over hele verden.
Pludselig i 1966, på toppen af sin karriere og bare 37 år gammel, chokerer Brel sine beundrere ved at meddele, at han indstiller sin optræden: "Jeg ønsker ikke at blive en gammel sanger, man kun klapper af for mindernes skyld". Efter 20 minutters stående ovationer tager han afsked med sit publikum - iført sin garderobeslåbrok!
Brel slipper sin chanson, men langtfra de kunstneriske ambitioner. De følgende år spiller han bl.a. hovedrollen i en musicalopsætning af Don Quixotte. En berømmet og anerkendt præstation. Til gengæld har han ikke det store held med sine forsøg som filmskuespiller og instruktør...
I starten af 70'erne rammes Brel af lungecancer og trækker sig tilbage til Markesas-øerne i Stillehavet. Stor er derfor overraskelsen, da han i 1977 indspiller en ny plade. Trods den fremskredne sygdom håber mange, at det er indledningen til et come back, men d.9. oktober 1978 brister håbet endeligt. Jacques Brel dør, 49 år gammel.
At Brel ikke var en tilfældig døgnflue bevidnes af hans stadige popularitet og udbredelsen af hans chansons, der har været oversat og fremført i mange lande. Selvom han ikke mere er i live, har det godt og bor i Paris, lever hans sange videre i bedste velgående.