Jacque synger Brel

Pressen skrev

Brel med brask og bram

"Det er nøgent, det er råt, det er hamrende effektivt...Jacque Lauritsen holder med sin fantastiske gestik og formidable mimik sit publikum i en skruestik, mens han tager os med på en svimlende tur rundt i hele følelsesregistret. Latter afløses af melankoli, glæde af sorg og skadefryd af fortvivlelse. Hver sang bliver en selvstændig historie spækket med billeder på det indre lærred."
Århus Stifttidende

Brillant Brel

"Så stramt kan det altså gøres - at synge Brel. Og så vittigt. Og så bidende tragisk...Vi får generøst bidder af alt det bedste fra Jacques Brels sange. Serveret af en Brel-fortolker med en nærværsnerve mildest talt uimodståelig...Lauritsen har selv oversat Brels tekster. Det er han sluppet imponerende mundret fra. og den klare diktion gør det til en fryd at nyde ordenes nuancer. Jacque Lauritsen er skuespiller og en af de få, der vitterlig mestrer chanson-genren. Hans karakteristikker af sangenes personer er spiddende præcise"
Information

Franske vitaminer

"Jacque synger Brel - og det kan han roligt blive ved med. Buketten af Brel-sange afleveres nemlig med smittende overskud...Jacque Lauritsen har selv oversat teksterne. Godt endda. Og han synger dem med både charme og vitalitet, så man slet ikke kan undgå at blive i godt humør over denne franske vitaminindsprøjtning".
Jyllands Posten

Jacque